Cinemateket

David Byrne i Cinemateket

1t 55m

Først kom et album, derefter en turné (hvis magi bl.a. dryssede ned over Roskilde Festival i 2018), så et Broadway-show, og endelig filmen ’David Byrne’s American Utopia’. En af dém, som allerede er gået over i historien – og som lægger sig i frydefuld forlængelse af koncertfilmen ’Stop Making Sense’ (1984), hvor Byrne optræder med et toptunet Talking Heads. Velkommen til et veritabelt sansekammer, hvor musik, koreografi, billeder og puls taler sammen. Taler til krop og sind, til fødder og hjerne. Til hele verden. Sammen med Spike Lee har Byrne kort og godt skabt et filmværk, som transcenderer det normale format. Mellem de uforlignelige optagelser fra Broadway-versionen, hvor musikere og dansere er i flux koncerten igennem (INTET står stille, selv ikke trommerne) fortæller hovedpersonen i små monologer elskværdigt og afvæbnende kejtet om den politiske situation i USA anno lige nu. Om hvor vigtigt det er, at alle stemmer, accepterer hinanden etc. Alt sammen drevet af tankerne i Byrnes Reasons to Be Cheerful-projekt, hvis mantra er at finde på løsningsmodeller til verdens store problemer – og ikke bare konstatere, at problemerne findes!

1 forestilling

Spilletider i Cinemateket

I dag