Kino Ro's Torv

Den fremmede (Camus) i Kino Ro's Torv

2t 2m·2025Tilladt for børn fra 11 år
Se trailer

Den franske mesterinstruktør François Ozon (’Efterår i Bourgogne’) har kastet sig over Albert Camus’ skelsættende roman ’Den fremmede’. En stærk fortælling om en følelsesmæssigt distanceret ung mand, der, anklaget for mord, stilles for retten i det franskkoloniserede Algeriet. Sommeren 1938. Meursault (Benjamin Voisin, kendt fra bl.a. Ozons ’Sommeren ’85’) er en stille og beskeden kontorist i begyndelsen af trediverne. Allerede dagen efter sin mors begravelse indleder han et forhold til kollegaen Marie (Rebecca Marder), som han tilfældigt møder på det lokale søbad - hvorefter han hurtigt glider tilbage i hverdagens rutiner. Men hans tilværelse forstyrres af den ustyrlige Raymond (en fremragende Pierre Lottin, kendt fra ’For fuld musik’), som trækker Meursault ind i en konflikt omkring en tidligere elskerinde. En ulideligt varm eftermiddag på stranden indtræffer en hændelse, der kommer til at ændre Meursaults skæbne for altid. Med sine sanselige sort-hvide billeder er Ozons elegante og mesterligt iscenesatte film en visuelt overdådig nyfortolkning af Camus’ klassiske fortælling om fremmedgørelse og moral. Filmen kaster et nutidigt blik på værket og indfanger både skønheden og den trykkende varme i et samfund på kogepunktet.

3 forestillinger

Spilletider i Kino Ro's Torv

Man. 19. okt.
Ons. 21. okt.
Fre. 23. okt.