Som en dybt forstyrret sexkomedie på sporet ind i horrorland er Breeder, som allerede er i gang med at vinde priser rundt omkring i festivalverdenen, den skingrende skøre søster til Honeydew, som blev vist på Blodig Weekend i 2021. Russell er i lidt af et sort hul i sit liv. Han har viet sit liv til et større biavlerprojekt, men det er svært at finde interesserede investorer. Heldigvis indtræder nu den excentriske puddelopdrætter Patti, der fortæller ham, at hun gerne vil finansiere hele projektet. Han skal bare også gøre noget for hende først. I Breeder er et hus på landet bestemt ikke altid lykken, og alt der synes normalt, kan gå haywire i løbet af nul komma fem. Især når selvsamme hus ejes af en vanvidskvinde med opdrætning på hjernen.