Le Journal d'une femme de chambre

Frankrig, 1930’erne. Den parisiske kammerpige Célestine (Jeanne Moreau) rejser til en herregård i naturskønne omgivelser for at arbejde. Her flytter hun ind i et hus befolket af excentriske ansatte og arbejdsgivere, hvis feticher, begær og magtspil udspiller sig bag lukkede døre. Da en ung pige bliver voldtaget og myrdet, beslutter Célestine sig for at finde den skyldige. Alt imens ulmer 1930’ernes fascisme og radikalisering i baggrunden: Antisemitisme, antikommunisme og forestillinger om hæren og kirken som værn mod samfundets forfald vokser dulgt frem. Filmens stil er påfaldende nøgtern. Buñuel undgår larmende stilgreb, og filmen er uden underlægningsmusik. Som Carrière siden har beskrevet det, havde Buñuel ikke meget tilovers for greb, der på forhånd fortalte publikum, hvordan en scene skulle opleves. Filmens krystalklare enkelhed betyder imidlertid ikke, at den er visuelt spartansk. Udenfor står træer og løv tæt i skoven, og indenfor bugner herregården af buster, spejle, vaser og lamper – genstande, som Buñuel lader indgå i husets sociale hierarki. Fra det udstyrstunge køkken og det enkle, tapetdækkede loftsværelse til de barokke stuer registrerer kameraet rummene uden at fremhæve eller forklare.